Temaet for terapi kan være mange og forskellige.
Det er individuelt, hvad der påvirker os og forskelligt afhængig af hvor i vores tilværelse vi er.
Afhængigt af vores aktielle livssituation er det derfor forskelligt, hvad vi kan have brug for.
Du er velkommen med præcis det der fylder for dig her og nu. Sammen vil vi i terapien arbejde med det der er vigtigt for dig.
Nedenstående er blot eksempler, du er velkomme med det er fylder hos dig.
Angst er en ofte invaliderende tilstand, som kan påvirke mange aspekter af tilværelsen og som mange oplever i forskellige livssituationer. Den kan manifestere sig som generaliseret angst, panikanfald, social angst eller specifikke fobier og medføre en intens frygt, bekymring eller nervøsitet. For nogle opstår angst i forbindelse med specifikke situationer, som for eksempel at skulle tale offentligt, tage en vigtig beslutning eller møde nye mennesker. For andre kan angst være mere generel og vedholdende, hvilket kan påvirke deres dagligdag og livskvalitet.
Angst er en grundfølelse og en helt normal følelse. Det er en overlevelsesmekanisme der gør vores krop klar til at kunne forsvare os eller flygte, hvis der er fare på færde. Men for nogle udvikler angsten sig og bliver til en overdreven angst for situationer, oplevelser eller genstande. Når man har angst forsøger man ofte at undgå det der fremkalder angsten, men det er en strategi der gør angsten værre. Angsten ender på den måde med at blive en overvældende byrde, som begrænser ens sociale interaktioner og evne til at fungere i hverdagen.
Symptomer på angst kan fx være: Hjertebanken/høj puls, svedtendens, rysten, trykken og smerter i brystet, kvalme og uro i maven, mundtørhed, svimmelhed, følelse af synkebesvær, følelse af åndenød, anspændthed.
Det viser sig ofte også med psykiske symptomer som fx.: koncentrationsbesvær, uvirkelighedsfølelse, katastrofetanker, tankemylder, dødsangst, frygt for at blive sindsyg, frygt for kontroltab.
Angst kan også føre til at vi ændre adfærd. Fx undgåelse af bestemte situationer, social tilbagetrækning og overdreven planlægning for at undgå angstsituationer.
Uanset årsagen og symptomerne, kan angst føles som en overvælende byrde, der gør det svær at fokusere, træffe beslutninger eller nyde livet. Men det behøver ikke være sådan. Angst er meget ubehageligt men det er ikke farligt. I terapien arbejder vi med forskellige strategier til håndtering af angst og udforsker de underliggende årsager til angst. En vigtig del af behandlingen er at gøre det modsatte af undgåelse nemlig eksponering.
Stress er en naturlig reaktion i kroppen, der opstår som svar på krav og udfordringer i hverdagen og i kortere perioder kan stress være nyttig for os - for eksempel når vi skal tænke hurtigt og præstere i vigtige situationer.
Langvarig stress kan derimod have alvorlige konsekvenser for vores fysiske og mentale sundhed. Når kravene, belastningerne, i vores hverdag over en længere periode overstiger vores ressourcer opstår stress som reaktion på overbelastning. Langvarig stress kan føre til kronisk stress og i sidste ende til udbrændthed.
Når vi oplever stress, aktiveres kroppens alamberedskab, hvilket fører til frigivelse af stresshormoner som adrenalin og kortisol. Disse hormoner forbereder kroppen på at håndtere pressede situationer ved at øge hjertefrekvensen, forbedre blodcirkulationen og skærpe opmærksomheden. Dette er gavnligt i korte perioder, men står det på over længere tid er det skadeligt for både krop og sind.
Stress kan være forårsaget af en lang række faktorer, herunder arbejde, familieforhold, økonomiske bekymringer, følelsesmæssige eller mentale belastninger og det er sjældent kun en ting der er årsagen til overbelastningen.
Kronisk stress er forbundet med en række sundhedsproblemer og kan blandt andet føre til angst, depression og nedsat immunfunktion.
Ofte er vi ikke gode til at tro på og tage det vores krop fortæller os alvoligt. Men symptomer på stress skal tages alvorligt. Symptomerne er mange og kan variere fra person til person, og de viser sig ofte som kropslige symptomer.
Nogle almindelige tegn er:
Hovedpine, maveproblemer, muskelspændinger eller smerter, træthed eller søvnproblemer, hurtig hjerterytme, irritabilitet eller humørsvingninger. Det kan også vise sig som mangel på motivation eller energi, problemer med koncentration, glemsomhed og social tilbagetrækning
Det handler om at finde sunde måder at håndtere stress på. At identificere de kilder, der forårsager stress, samt at skabe rum til ro og hvile. Det er vigtige første skridt.
Depression er ofte stressudløste, dvs. et resultat af overbelastning.
I terapi arbejder vi til en start med, at få fokus på at forstå overbelastningsreaktionerne (både fysisk og følelsesmæssigt) og depressionen, med det formål at du lærer at tage hånd om dig selv.
I forbindelse med depression opstår der en tendens til at trække sig tilbage og ruminere/spekulere - det er opskriften på, at få det dårligt. I terapien arbejder vi derfor både med ydre og indre faktorer. Vi har forkus på lystbetonede aktiviteter og derefter på tankemønstre. Lystbetonede og nærende aktiviteter er ikke spild af tid, men en investering i et godt fysisk og psykisk helbred.
Symptomerne på depression er nedtrykthed, svækket emotionel reaktivitet, manglende interesse, nedsat energi og øget træthed. Der kan være nedsat selvtillid/selvfølelse, skyldfølelse, selvbebrejdelser, koncentrationsbesvær, irritation, søvnforstyrrelse/tidlig opvågnen, appetit- og vægtændring, nedsat sexlyst og der kan være forværring i symptomerne om morgenen.
Vi har antagelser om os selv, om andre mennesker og om verden. De er ofte ubevidste for os. Ud fra disse antagelser skaber vi regler for, hvordan vi lever, og adfærdsstrategier. Disse regler er ikke altid hjælpsomme - de kan tværtimod være en hindring for os.
Der er en stor forskel på, hvordan det føles at være i to forskellige kroppe baseret på følgende antagelser:
* Jeg er et godt menneske, jeg er kompetent, andre ønsker mig det bedste, de vil støtte mig, og verden er et spændende sted. Når man lever med disse antagelser, vil man føle ro og tryghed hver gang man bevæger sig ud i verden og åbner en ny dør.
* Jeg er et dårligt menneske, jeg er ikke god nok, de andre ønsker mig ikke det bedste, og verden er farlig. Levereglen kan være "Jeg må ikke begå fejl" (fordi så vil de opdage, at jeg ikke er god nok!), og adfærden kan være at overforberede sig eller give helt op. Når man lever med disse antagelser, vil der være angst og spænding hver gang man tager skridtet ud i verden og åbner en ny dør.
Disse grundlæggende antagelser stammer fra vores tidligere erfaringer og udviklede strategier. De føles sande, men er ikke nødvendigvis (længere) sande - de blev ofte skabt tidligt i vores liv og kan være svære at ændre.
Over tid kan vi arbejde på dem og gøre det nemmere at være i verden. Det kræver vedholdenhed!
Nogle af de klassiske temaer er døden, livet, friheden, kærligheden, det frie valg.
Vi stiller os selv mange spørgsmål: Er jeg bevidst om, at jeg er i live, hvem er jeg, hvad er mine værdier og lever jeg efter dem? Hvad vil jeg stå for, hvad er meningen med mit liv for mig?
Der er meget at forholde sig til her i tilværelsen – ikke mindst i en tid præget af kompleksitet og overvældende mængder information. Det kan også være udfordrende at, at leve i en verden, hvor der er krig og grusomheder og samtidig finde mening i livet. Det kan være svært at have fokus på, at der også er rigtig mange gode mennesker og positive initiativer til i verden.
Vi kan ikke lide at føle utilfredshed – ”at der er noget, der skurrer” i vores liv. Men vores behov er forskellige afhængige af hvor i livet vi er - fra 20erne til 40erne til 60erne. Hvis vi ikke mærker, ”at der er noget, der skurer”, så justerer vi ikke efter, at vi nu er i verden på en anden måde .... måske med andre behov!
© 2024 Mette Jørgensen
